Glasgigant investerer i bæredygtig glasfremstilling i St Helens

Glasgigant investerer i bæredygtig glasfremstilling i St Helens

Pressemeddelelse
30 maj 2023

Pilkington UK sikrer fremtiden for produktion af valset glas i Storbritannien med store investeringer i St Helens som en del af et statsstøttet projekt. Glasproducenten vil flytte sin Watson Street produktion til sit Greengate anlæg i byen med en større investering i at opgradere sin glasovn på Greengate. Brug af en glasovn i stedet for to vil spare 15.000 tons kuldioxid hvert år. 

Pilkington United Kingdom Limited, en del af NSG Group, foretager en investering på flere millioner pund i sine Merseyside-faciliteter som en del af et statsstøttet projekt, der vil spare 15.000 tons kulstofemissioner hvert år og samtidig sikre fremtiden for fremstilling af valset glas i Storbritannien.

Under projektet vil Pilkington UK flytte sin produktion fra Watson Street til Greengate-anlægget.

Flytningen vil kræve en større investering i glasovnen ved Greengate, hvor råmaterialerne til glasset smeltes. 

Ovnen ved Greengate vil blive opgraderet til at klare den fortsatte produktion av floatglas, samtidig med at den vil levere den ekstra volumen, der kræves til at producere valset glas. 

Projektet blev indledt, da Watson Street-ovnen snart vil nå slutningen af sin brugstid. Watson Street fabrikken vil blive lukket ned, og alt personale vil blive overført til Greengate som en del af projektet.

At smelte alt glasset i den opgraderede ovn, i stedet for i to ovne, vil reducere kuldioxidudledningen svarende til at fjerne 8800 biler fra vejen i et år. *

Arbejdet begynder i august 2023 med planlagt opstart af den opgraderede linje i august 2024. Watson Street vil fortsætte med at producere indtil da, og der forventes ingen indflydelse på tilgængeligheden af glas.

Projektet vil nyde godt af et tilskud på £3,7 millioner fra regeringens Industrial Energy Transformation Fund (IETF), som hjælper med at dække omkostningerne ved projekter med fokus på industriel energieffektivitet og udfasning af fossile brændstoffer i Storbritannien.  

Neil Syder, administrerende direktør for Pilkington UK, sagde: “Dette projekt repræsenterer en af de største enkeltinvesteringer, vi har foretaget i vores britiske produktionsfaciliteter i årtier, og vil i sidste ende sikre fremtiden for fremstilling af valset glas i Storbritannien. 

”Ved kun at bruge én ovn kan vi opnå en permanent og markant reduktion af CO2-udledningen. Det er en radikal ændring af den måde vi arbejder på, men vi ved, at hvis vi skal have en chance for at nå vores ”net-zero” mål, skal vi lave ændringer i alle dele af vores forretninger.

”Der har været produktion på Watson Street siden det 19. århundrede, og det er en vigtig del af vores historie. Fremstilling der har været afgørende for udviklingen af forskellige produkter, hvilket har banet vejen for en rig historie af innovative glasløsninger. 

”Flytningen markerer et nyt kapitel i vores historie, der sætter os i stand til at omfavne mere bæredygtige måder at fremstille glas på og fortsætte med at drive vores vision for forandring i partnerskab med industrien.”

Sidste år certificerede Science Based Targets-initiativet (SBTi) NSG Groups mål om at reducere drivhusgasemissioner med 30% inden 2030, sammenlignet med 2018-niveauer. Dette danner grundlaget for virksomhedens plan for at opnå CO2-neutralitet i 2050. 

Flytningen er en fortsættelse af andre projekter iværksat af Pilkington UK for at reducere emissioner fra dets drift. Pilkington UK har gennemført adskillige tests, som den første i verden, for at fyre ovnen med alternative brændstoffer med lavere kuldioxidemissioner som brint og biobrændstof. Testene blev udført i samarbejde med HyNet, et projekt, der arbejder for at fremme brugen af kulstoffattig energi og brint i det nordvestlige Storbritannien og Wales. 

* Baseret på en kulstofbesparelse på 15.000 tons CO2 og gennemsnitlige CO2-emissioner pr. bil om året i Storbritannien på 1,7 millioner gram (NimbleFins).

 

 

Vi værdsætter dit privatliv.

Vi anvender cookies på denne hjemmeside til analyser, marketing, sociale medier (valgfri) og indholdsmæssige (nødvendig) formål.

Ved at klikke ‘Accepter alle’ giver du samtykke til brugen af cookies til ikke-nødvendige funktioner og relaterede behandling af personoplysninger. Alternativt kan du afvise ikke-nødvendige cookies ved at klikke på ’Kun nødvendige’. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger ved at klikke på vores cookie politik.

Læs venligst vores cookie politik, for mere information.