Opfinderen af floatglas

Sir Alastair Pilkington

Tilbage til Om os

Opfinderen af floatglas

Sir Alastair Pilkington var opfinderen af float-processen, der i dag er den globale standard for produktion af fladglas i høj kvalitet.

Lionel Alexander Bethune (Alastair) Pilkington blev født den 7. januar 1920 og blev uddannet ved Sherborne School og Trinity College i Cambridge.

Under sin tid på Trinity College meldte han sig frivilligt til Royal Artillery og blev officer kort før udbruddet af 2. verdenskrig. Han kæmpede senere i Middelhavsområdet, hvor han blev taget som krigsfange efter Kretas fald.

Da krigen sluttede, vendte han tilbage til Cambridge og tog en grad i maskinteknik.

I 1947 blev han ansat som teknisk medarbejder hos det daværende Pilkington Brothers (der var ingen familiær relation). Han blev ofte i offentligheden omtalt som en fjern fætter til glasproducent-familien, men der blev aldrig påvist en forbindelse mellem deres forfædre.

Sir Alastair Pilkington

I 1952 fik Sir Alastair Pilkington ideen til floatglas-processen, og den 20. januar 1959 blev den præsenteret for den globale glasindustri.

Efter denne ekstraordinære opfindelse og grundet mange fælles træk med Sir Harry (Lord) Pilkington, avancerede Alastair hurtigt gennem stillingerne hos Pilkington:

  • 1953 Underdirektør og medlem af direktionen
  • 1955 Direktør
  • 1971-73 Næstformand for koncernen
  • 1973 Bestyrelsesformand for koncernen

Han trådte tilbage fra den daglige ledelse i 1980 for at få mere tid til privatlivet og udtrådte af bestyrelsen i 1985.

Sir Alastair Pilkington gik bort den 5. maj 1995 i en alder af 75 år.

Informationer er hentet fra The Glassmakers af T. C. Barker og Float: Pilkingtons' Glass Revolution af D. J. Bricknell samt interne kilder.

Pilkingtons historie