Ledende belægninger
Vores transparente, elektrisk ledende belægninger forvandler glas til en flad, gennemsigtig og multifunktionel leder.
Mulighederne er uendelige med blandt andet solceller, OLED-lyspaneler og elektrokromt glas som nogle af de mange løsninger.
Den elektriske ledeevne kan tilpasses specifikt til at opfylde kravene i en lang række anvendelsesområder, mens selve glasset bidrager med strukturel styrke og høj lystransmission.
Usynlig forbindelse takket være højteknologisk glas
Forestil dig en højteknologisk verden, der kombinerer glassets skønhed og designmuligheder med et totalt fravær af de ledninger, som vores hverdagsteknologi kræver – en vision, der er blevet muliggjort gennem et samarbejde mellem NSG Group og den innovative produktdesignvirksomhed Cohda.
Takket være det elektrisk ledende glas NSG TEC™ og Cohdas Power-Tap (P-Tap)-teknologi er en helt ny verden af design- og anvendelsesområder åbnet op på det globale marked.
Power-Tap, som er udviklet af Cohda, benytter en teknologi med transparente, ledende belægninger til at overføre strøm til enhver enhed uden brug af ledninger. Løsningen består af en transparent laminering af ikke-ledende og ledende glas, som eksempelvis NSG TEC™. Denne opbygning gør det muligt at overføre strøm eller data via de enkelte lag i lamineringen. Præcisionsforarbejdede åbninger skaber forbindelsespunkter til de positivt og negativt ladede indvendige belægninger, som leverer strøm til de indbyggede enheder. Disse tilsluttede enheder ser ud til at svæve frit i et optisk klart glaspanel uden nogen synlig strømtilslutning.
Anvendelsesområder
NSG TEC™ er som elektrisk ledende glas velegnet til en lang række anvendelsesområder, for eksempel til visuelle displays. Takket være den høje lystransmission, glasbelægningens holdbarhed og muligheden for termisk bearbejdning er det et alsidigt produkt. Det er særdeles velegnet til anvendelsesområder med P-Tap-teknologi.
Ved at fjerne behovet for ledninger får designere, arkitekter og ingeniører ubegrænsede kreative muligheder, da de kan placere strømførende enheder i transparente konstruktioner. Enheder som USB-stik, induktionsopladere, motorer, kameraer, sensorer og digitale displays kan alle integreres problemfrit.
De første anvendelsesområder omfatter LED-belyste montrer og reolsystemer til museer samt ’smart’-borde med induktionsopladning til eksklusive detailbutikker. Yderligere anvendelsesområder, hvoraf nogle måske endnu ikke er udtænkt, vil spænde over en lang række markeder, herunder arkitektur, sikring, bilindustrien, detailhandel og belysning.