Cylinderglasmetoden
Cylinderglasmetoden
Cylinderprocessen bestod af to primære metoder til fremstilling af cylinderen.
I den tidlige udgave af processen anvendte man en blæseteknik. Først blev en glaskugle blæst op for enden af en pibe. Når den ønskede omkreds var opnået, begyndte glaspusteren at forme cylinderen. Dette skete ved at genopvarme kuglen i en ovn og svinge den i en grav med pendulbevægelser for at strække glasset til en cylinderform. Dette krævede stor håndværksmæssig snilde og var en fysisk krævende proces for arbejderen.
Den senere udgave (vist på billedet) var mekaniseret og kunne fremstille cylindre med en højde på 13 meter. Dette foregik ved at dyppe en rund metalanordning (en såkaldt "bait") ned i et kar med smeltet glas, som derefter blev løftet for at skabe en lang cylinder af klart glas. Fordelen ved denne proces var, at der kunne fremstilles større ruder, samtidig med at det krævede mindre manuelt arbejde.
Cylinderglasmetoden
I begge versioner blev cylinderen, efter den var færdiggjort, ridset og flækket langs den ene side og placeret på den modstående side. Herefter blev cylinderen flyttet ind i en ovn, hvor den blev blødgjort på ny og rettet ud, idet de flækkede kanter foldede sig udad. Dette skabte et fladt stykke glas med lige kanter.
Fordelene ved denne proces var, at man i den senere version kunne fremstille glasset med en markant mindre indsats, hvilket betød et reduceret behov for arbejdskraft. Da produktet fik lige kanter, kunne der skæres ruder ud af det med minimalt spild.
Ulempen var, at overfladerne kunne blive beskadiget, når cylinderen blev flækket og rettet ud.
Informationerne stammer fra The Glassmakers af T. C. Barker og Float: Pilkingtons' Glass Revolution af D. J. Bricknell samt interne kilder..