Kommerciel køling

Køleskabe og frysere er vigtige præsentationsområder for produkter og varemærker, og et uhindret indsyn er afgørende.

Lavreflekterende belægninger øger produkternes synlighed uanset lysforholdene, og opvarmede glas kan anvendes til at afhjælpe det velkendte problem med kondens.

Energieffektivitet er et vigtigt fokusområde for butikker og supermarkeder, og vores lavemissionsbelægninger kan anvendes til at holde kulden inde.

NSG TEC™

NSG TEC™ er et elektrisk ledende og lavemissionsbelagt glas. Det kan anvendes til glasvægge i kølemøbler i køleindustrien for at forbedre varmeisoleringen af det nedkølede miljø og forhindre dannelse af kondens på glasset takket være muligheden for elektrisk opvarmning.

NSG TEC™ kan monteres som enkeltglas eller i termoruder, og det fås både som plant og buet glas.

Passiv køling

NSG TEC™ har den bedste varmeisolering i sin kategori. Det kan bues og serigraferes, og det har en lav lysrefleksion samt perfekt neutralitet, fremragende farvegengivelse og en bemærkelsesværdig slidstyrke.

Monteret i termoruder tilbyder, NSG TEC™ fremragende varmetransmissionsværdier, som begrænser varmetabet og muliggør energibesparelser. Desuden modvirker det kondens på glasset.

De glastyper, der primært anvendes til dette anvendelsesområde, er: NSG TEC™ 6, NSG TEC™ 10, NSG TEC™ 15.

Aktiv køling

Ved høje luftfugtighedsværdier og store temperaturforskelle mellem det omgivende miljø og det kølede miljø (kølemøbler med temperaturer under 0 °C) er det muligt at benytte varmeelementer, som tilfører energi til glasset for at undgå dannelse af kondensnsation.

I disse tilfælde påføres elektriske kontakter på glasset, som udnytter belægningens ledningsevne til at opvarme glaspladen. Afhængigt af den forventede forsyningsspænding til det specifikke anvendelsesområde, parametrene (temperatur, luftfugtighed osv.) i det indre og ydre miljø samt dimensionerne på det opvarmede glas, er det muligt at vælge det bedst egnede glasprodukt med den rette resistivitet fra det brede sortiment af NSG TEC™. Generelt er en effekt på ca. 70 til 80 W/m², jævnt fordelt over glaspladen, tilstrækkelig til at forhindre dannelse af kondens på glassets yderside og sikre et klart indsyn til indholdet i kølemøblet.

De glastyper, der primært anvendes til aktiv køling, spænder fra NSG TEC™ 15 til NSG TEC™ 70 og NSG TEC™ 250.

Antireflekterende glas

Køleskabe og frysere i supermarkeder er blevet vigtige salgs- og produktpræsentationsområder. Moderne kølesystemer med isoleringsglas i høj kvalitet stiller krav om energieffektivitet, omkostningseffektivitet og en behagelig kundeoplevelse.

De refleksfrie glasløsninger i det alsidige Pilkington OptiView™-produktsortiment tilbyder den perfekte løsning. Kunderne beskyttes mod kulden og kan kigge på varerne i længere tid, mens virksomheden opnår reducerede driftsomkostninger. Pilkington OptiView™ bidrager dermed på alle områder positivt til virksomhedens økonomiske succes. Refleksfrit glas kan også anvendes i mindre montre, såsom diske hos bagere eller slagtere.

Glassets naturlige rengøringsvenlighed kombineret med en ekstremt lav refleksion opfylder fødevaresektorens meget høje krav til hygiejne, samtidig med at det sikrer et uhindret indsyn til de udstillede varer uanset lysforholdene.

Anbefalede glasprodukter til kommerciel køling

Kommerciel køling Downloads

Spectrum Calculation Program

Pilkington Spectrum er et Windows-baseret program til beregning af glasegenskaber, som gør det muligt hurtigt og effektivt at beregne de vigtigste værdier for termoruder uden behov for fysisk fremstilling og måling. Du kan bruge Pilkington Spectrum til at få oplysninger om følgende:

  • Lysmæssige og solmæssige egenskaber (transmittans, refleksion, absorption, g-værdi m.m.).
  • Ug-værdi i center.
  • Lydisoleringsegenskaber.
  • Globalt opvarmningspotentiale (GWP) eller klimaaftryk
  • Ultraviolet (UV) transmittans og farvegengivelsesindeks (Ra).
  • Andre egenskaber (f.eks. modstandsevne mod pendulslag, brandbeskyttelse, sikring mod manuelle angreb m.m.).