Glasteknologi
Glasteknologi
Forestil dig en verden uden glas! Hvor anderledes ville vores liv ikke være uden det! Vores huse og kontorer ville henligge i mørke, biler ville være upraktiske, og det ville ikke være muligt at kigge på butiksvinduer. Få et indblik i NSG Groups teknologi... som skaber merværdi gennem innovation.
Teknologi fra NSG Group omgiver dig overalt, men ofte bemærkes den ikke på grund af den fuldendte gennemsigtighed, som præger nutidens glasprodukter. Størstedelen af verdens bilister kigger ud gennem floatglas, og det meste af glasset i verdens boliger, kontorer, hoteller samt offentlige bygninger og industribygninger er floatglas.
Men glas er ikke kun til at se igennem. NSG Group er en højteknologisk virksomhed. Ekspertisen inden for glassammensætninger og belægninger anvendes til fremstilling af produkter, der holder på varmen eller holder varmen ude af bygninger og transportmidler. Forståelsen for glassets fysik anvendes til at skabe produkter – mange med komplekse former – som er stærke, holdbare og optisk fremragende. Fremskridt inden for produktion af tyndt glas og belægninger åbner nu for nye muligheder inden for elektronik.
Glasinnovationer
Gennem de seneste halvtreds år har koncernen stået bag stort set alle store fremskridt inden for glasteknologi.
Glasinnovationer fra Pilkington omfatter:
- Energibesparende produkter såsom Pilkington K Glass™;
- Avancerede bøjningsprocesser til fremstilling af forruder til biler i komplekse former med snævre tolerancer;
- Pilkington Pyrostop® avanceret brandbeskyttende glas;
- Ez-Kool™, Sundym™ og Galaxsee™ solafskærmende glas til biler;
- Solreflekterende bilglas;
- Pilkington Solar-E™, et klart solafskærmende glas, der forhindrer varmeopbygning i bygninger;
- The 3R™ -renluftsprocessen, der reducerer udledningen af kvælstofoxider fra glasovne;
- Pilkington Activ™ - verdens første selvrengørende glas;
- Pilkington AviSafe™ - nyt fuglevenligt glas.