Pilkington Spectrum
Pilkington Spectrum
Pilkington Spectrum er en Windows-baseret model til beregning af glasegenskaber, som gør det muligt hurtigt og effektivt at beregne de vigtigste tekniske data for termoruder uden behov for at fremstille og måle dem.
Pilkington Spectrum er blevet uafhængigt verificeret af TuV Rheinland!
Pilkington Spectrum funktioner
Du kan bruge Pilkington Spectrum til at indhente følgende informationer:
- Lystekniske og solenergetiske egenskaber (transmission, refleksion, absorption, g-værdi osv.) i henhold til EN 410.
- Ug-værdi for rudens midte i henhold til EN 673 (med mulighed for at vise Ug-værdien med to decimaler)
- Lydisoleringsegenskaber i henhold til EN ISO 140-3 eller generelt anerkendte værdier fra EN 12758.
- Ultraviolet (UV) transmission og farvegengivelsesindeks (Ra) i henhold til EN 410
- Andre egenskaber (f.eks. modstandsevne mod stød fra pendullegeme, brandmodstandsevne, modstandsevne mod manuelt angreb osv.).
Pilkington Spectrum er nu tilgængelig på farten efter lanceringen af en ny smartphone-app.
Pilkington Spectrum Downloads
Se video om Pilkington Spectrum-appen
Om Spectrum
Pilkington Spectrum giver dig mulighed for at kombinere et bredt udvalg af produkter fra NSG Group og beregne deres vigtigste egenskaber, såsom lystransmission, g-værdi og Ug-værdi. Programmet indeholder begrænsninger, der forhindrer valg af visse kombinationer, som kan betragtes som uhensigtsmæssige eller upraktiske. Selv med disse begrænsninger er det muligt at sammensætte produktkombinationer, som din leverandør eventuelt ikke kan levere. Kontrollér derfor altid med din leverandør, om den valgte produktkombination er mulig, kan leveres i de ønskede mål og passer til projektets tidsplan. Desuden er det vigtigt at sikre, at produktkombinationen opfylder lokale, regionale, nationale og andre projektspecifikke krav.
Hvis du har problemer med registreringen eller har generelle spørgsmål, bedes du kontakte os via e-mail på: spectrum@nsg.com.

