CE-mærkning FAQ
Nedenfor finder du de oftest stillede spørgsmål om CE-mærkning:
Vi har også oprettet en dedikeret e-mailadresse til henvendelser specifikt vedrørende CE-mærkning: ce.marking@nsg.com.
En ydeevnedeklaration (DoP) er et vigtigt dokument for en producent, da det indeholder centrale oplysninger om producenten, produktet og dets ydeevne. En producent er forpligtet til at udarbejde en ydeevnedeklaration, når et produkt bringes i omsætning i et EU-medlemsland.
Den kan gøres tilgængelig elektronisk, for eksempel via en hjemmeside. Ydeevnedeklarationer for Pilkington-produkter kan downloades ved at gå ind på www.pilkington.com/ce og vælge det relevante land.
Når de harmoniserede europæiske standarder (hEN'er) bliver revideret og tilpasset den nye byggevareforordning (CPR), vil ydeevnedeklarationer (DoP) blive erstattet af en ydeevne- og overensstemmelsesdeklaration (DoPC), som bliver en del af det digitale produktpas (DPP).
Systemet til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans (AVCP) fastlægger graden af inddragelse af en tredjepart (bemyndiget organ). Der er flere systemer, der kan være gældende, afhængigt af produktet og dets tilsigtede anvendelse. Tre af dem er relevante for bygningsglas.
I system 1 varetages typeprøvning og fabrikkens egenkontrol (FPC) (indledende inspektion og løbende overvågning af fabrikken) af det bemyndigede organ, mens øvrige opgaver er producentens ansvar. I system 3 er typeprøvningen det bemyndigede organs ansvar, og de øvrige opgaver udføres af producenten. Under system 4 kan alle opgaver varetages af producenten.
Under den nye byggevareforordning (CPR) vil AVCP blive erstattet af vurderings- og kontrolsystemet (AVS) for byggevarer, herunder implementeringen af et nyt system 3+ for miljømæssig bæredygtighed.
Det afhænger af anvendelsesdatoen for hver hEN (harmoniseret standard), som først bekræftes, når den relevante reference offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Anvendelsesdatoen er den tidligste dato, hvor produkter kan overholde den pågældende hEN og efterfølgende CE-mærkes. Dette efterfølges typisk af en overgangsperiode på 12 måneder, hvorefter det bliver obligatorisk for produkterne at opfylde kravene i hEN-standarden.
Produkter, for hvilke der ikke findes en hEN eller en teknisk specifikation, kan ikke CE-mærkes. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et specifikt produkt er omfattet af en hEN, er du velkommen til at kontakte os på ce.marking@nsg.com
NPD står for "No Performance Determined" (Ingen ydeevne fastlagt). Det kan angives i ydeevnedeklarationen (DoP) ud for en væsentlig egenskab, der ikke er relevant for produktet eller ikke er gældende for den medlemsstat, hvor produktet anvendes i et byggeri.
I ydeevnedeklarationen skal ydeevnen for mindst én af produktets væsentlige egenskaber, som er relevant for den tilsigtede anvendelse, være deklareret.
I henhold til den nye byggevareforordning (CPR) skal ordet 'NULL' angives i stedet for en værdi for de væsentlige egenskaber, hvor der ikke deklareres nogen ydeevne.
Markedsovervågning er de enkelte medlemsstaters ansvar og varierer fra land til land.
En producent skal have dokumentation i sit tekniske dossier, der påviser produktets overensstemmelse med den relevante hEN. Det tekniske dossier skal stilles til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne i tilfælde af en kontrol.
- Producenternes deklarerede ydeevne er gennemsigtig og kan kontrolleres,
- Forsyningskæden kan sammenligne produkter på et sammenligneligt grundlag,
- Test udføres uafhængigt af akkrediterede tredjeparter,
- Producentens ansvar er klart defineret,
- Produkter med en højere risiko (f.eks. brandbeskyttende) kræver en større inddragelse af tredjeparter.
Der er udviklet hEN"er for hver glastype, f.eks. basis-kalk-natronsilikatglas, belagt glas, hærdet glas, lamineret glas, termoruder osv. Flere funktioner vil være dækket af produktets tilsigtede anvendelse og dets deklarerede værdier.
Den organisation, der bringer produktet i omsætning, er forpligtet til at påvise – via korrekte referencer til de relevante hEN"er og deklaration af væsentlige produktegenskaber – at produktet er egnet til sin tilsigtede anvendelse.
Når det gælder Pilkington Pyrostop® , der indeholder glas til solafskærmning, og hvor den tilsigtede anvendelse er brandbeskyttelse, er den relevante hEN EN 14449 (lamineret glas), og egenskaberne for brandmodstand og solafskærmning er angivet i ydeevnedeklarationen (DoP).
Bemærk: Ethvert produkt, hvor den tilsigtede anvendelse omfatter brandmodstand, eksplosionssikring eller skudsikring, er underlagt kravene i AVCP-system 1.
Ja. For byggevarer, der bringes i omsætning på GB-markedet (England, Skotland og Wales), kan producenter anvende enten CE-mærkning eller UKCA-mærket (UK Conformity Assessed), idet der tages højde for, om overensstemmelsesvurderingen blev udført i Storbritannien eller EU.
CE-mærkning er vores eneste metode til overensstemmelsesvurdering i forbindelse med at bringe vores produkter i omsætning, herunder på GB-markedet, hvilket sikrer overensstemmelse med de tilgange, der anvendes i Nordirland, Irland og resten af EU. Dette tager udgangspunkt i den britiske regerings meddelelse om at forlænge anerkendelsen af CE-mærkning af byggevarer bragt i omsætning på GB-markedet til efter den 30. juni 2025. Samtidig tages der højde for, at der ikke findes nogen britiske godkendte organer (UK Approved Bodies), som kan udføre visse af de påkrævede typeprøvninger for bygningsglas.
Læs erklæringen om vores holdning til UKCA-mærkning for at få en mere uddybende forklaring ved at klikke her.
Storbritannien er fortsat en aktiv deltager i CEN gennem BSI for at bidrage til udviklingen og vedligeholdelsen af europæiske standarder. De harmoniserede standarder (hEN'er) for bygningsglas er blevet tildelt status som anerkendte britiske standarder (UK-designated standards).