Tilbage til Bæredygtighed

Low Carbon Glass

At bygge en bæredygtig fremtid

I takt med at arkitektur- og byggebranchen stræber mod klimaneutralitet, spiller bæredygtige materialer en afgørende rolle for at reducere miljøpåvirkningen. Low Carbon Glass går forrest i denne udvikling og tilbyder højtydende løsninger med en betydeligt lavere indlejret CO2 sammenlignet med konventionelt floatglas.

Hvad er Low Carbon Glass?

Low Carbon Glass refererer til planglasprodukter, der er fremstillet med et reduceret klimaaftryk – nærmere bestemt en lavere udledning af drivhusgasser gennem hele produktets livscyklus lige fra udvinding af råmaterialer og produktion til levering og montering.

Den afgørende forskel ligger i den indlejrede CO2, som udgør den samlede mængde af udledte CO2-ækvivalenter under glassets fremstilling og i forsyningskæden.

Formålet med Low Carbon Glass er at reducere dette aftryk uden at gå på kompromis med strukturel ydeevne, æstetik eller termisk effektivitet.

Low Carbon Glass understøtter certificeringer inden for bæredygtigt byggeri og bidrager til BREEAM, LEED, WELL og andre bæredygtighedsklassificeringer.

Hvordan produceres Low Carbon Glass?

At reducere glassets klimaaftryk forudsætter innovation i flere faser:

  • Råmaterialer: En højere andel af genbrugsglas (glasskår) reducerer energibehovet til smeltning og mindsker CO2-udledningen.
  • Energieffektivitet: Overgangen til vedvarende energikilder (såsom sol, vind eller grøn brint) i produktionsprocessen bidrager til at udfase brugen af fossile brændstoffer.
  • Optimeret ovndesign: Moderne smelteovne er mere effektive og anvender avancerede forbrændingsteknologier samt varmegenvindingssystemer.
  • Procesforbedringer: Digital overvågning og procesoptimering bidrager til at reducere spild og forbedre udbyttet under produktionen.

Pilkington Mirai™ 
Low Carbon Glass

Pilkington Mirai™ er vores floatglas med lavere klimaaftryk, som blev lanceret i oktober 2023. Det reducerer den indlejrede CO2 med 52 % sammenlignet med vores standard 4 mm floatglas (Pilkington Optifloat™ Clear) og er det planglas på facademarkedet i dag, der har den laveste indlejrede CO2.

Vores tilgang til dekarbonisering omfatter en række innovationer:

  • Alternative brændstoffer: Investering i forskning og udvikling inden for brintforbrænding og andre brændstoffer med lavere klimaaftryk for at erstatte fossile brændstoffer.
  • Højere indhold af genbrugsglas: Tilpasning af processer med henblik på at øge mængden af genbrugsglas (glasskår) og skåne jomfruelige råmaterialer.
  • Vedvarende energi: Omstilling af produktionen til mere bæredygtige energikilder.
  • Driftseffektivitet: Udnyttelse af moderne ovndesign, varmegenvinding og strømlinede processer.
  • Forskning og udvikling inden for kulstoffangst: Påbegyndelse af Europas første pilotprojekt for kulstoffangst på Greengate-anlægget i St Helens i Storbritannien.

Pilkington Mirai™ 
Low Carbon Glass

Pilkington Mirai™ sætter en ny standard for arkitekturglas med lavere klimaaftryk; den indlejrede CO₂ halveres, samtidig med at den høje ydeevne, som designere kræver, opretholdes.

NSG Group har opnået dette gennem markante fremskridt inden for brændstofforbrug, genanvendelse, vedvarende energi og proceseffektiviseringer – alt sammen understøttet af SBTi-mål og verificerede miljøvaredeklarationer (EPD'er).

Inden for arkitektur, der stræber mod at eliminere indlejret CO2, udgør Pilkington Mirai™ en fremtidsorienteret og gangbar løsning.

Produkter i Low Carbon Glass-sortimentet

Low Carbon Glass Downloads

Spectrum Calculation Program

Pilkington Spectrum er et Windows-baseret program til beregning af glasegenskaber, som gør det muligt hurtigt og effektivt at beregne de vigtigste værdier for termoruder uden behov for fysisk fremstilling og måling. Du kan bruge Pilkington Spectrum til at få oplysninger om følgende:

  • Lysmæssige og solmæssige egenskaber (transmittans, refleksion, absorption, g-værdi m.m.).
  • Ug-værdi i center.
  • Lydisoleringsegenskaber.
  • Globalt opvarmningspotentiale (GWP) eller klimaaftryk
  • Ultraviolet (UV) transmittans og farvegengivelsesindeks (Ra).
  • Andre egenskaber (f.eks. modstandsevne mod pendulslag, brandbeskyttelse, sikring mod manuelle angreb m.m.).

Relaterede Referenceprojekter