Pilkington Mirai™ er nu verificeret som glasset med den mindste mængde indlejret kuldioxid

Pilkington Mirai™ er nu verificeret som glasset med den mindste mængde indlejret kuldioxid

Pressemeddelelse
20 feb 2024

Pilkington Mirai™, produceret af NSG Group, er blevet verificeret af uafhængig tredjepart til at have 52% mindre mængde indlejret kuldioxid sammenlignet med standard floatglas, hvilket gør det til glasset med det laveste klimaaftryk af sin art.

Den uafhængige verificering kommer fra en ny miljøvaredeklaration (EPD), der nu er tilgængelig for Pilkington Mirai™, der blev lanceret i oktober sidste år. 

Produktet er udviklet efter en række tests med alternative brændstoffer til glasfremstilling, som NSG Group var den første i verden til at lave. De banebrydende tests er et resultat af gruppens arbejde med at nå deres Science Based Targets Initiative (SBTi) certificerede mål om CO2-neutralitet inden år 2050. 

Pilkington Mirai™ har 52% mindre mængde indlejret kuldioxid end standard floatglas produceret af NSG Group. Produktet er det alternativ på markedet, der tilbyder det laveste klimaaftryk med samme ydeevne, kvalitet og udseende som almindeligt floatglas. Det repræsenterer en enkel løsning for arkitekter, projekterende og ejedomsejere til at kunne sænke det indlejrede kuldioxidindhold i bygninger.

Kristian Chalmers, Global Strategic Commercial Manager i Architectural Glass SBU, siger: “Verificeringen af Pilkington Mirai™ som glasset med det laveste klimaaftryk betyder et stort skridt fremad for byggebranchen på rejsen mod en ny æra af bygninger med mindre mængde indlejret kuldioxid.

”Glasset gør det muligt for byggebranchen straks at forbedre CO2-aftrykket i deres projekter, samtidig med at egenskaber og ydeevne bibeholdes sammenlignet med almindeligt floatglas. EPD’erne for Pilkington Mirai™ og vores andre produkter tilbyder arkitekter, projekterende og ejedomsejere data om vores produkter, som vil være afgørende for at vælge glas, der vil hjælpe dem med at nå deres klimamål.”

Sammen med andre miljømæssige indikatorer giver EPD’er data om produkters globale opvarmningspotentiale (GWP) ved at vurdere, hvor meget kuldioxid der udledes på hvert trin af et produkts livscyklus. Fremstilling og transport, emissioner genereret når produktet bruges og bortskaffelse av glasset ved slutningen af dets levetid evalueres og rapporteres i en EPD. 

EPD’er giver ikke kun arkitekter og projekterende mulighed for at træffe mere informerede og miljøbevidste beslutninger, men muliggør også beregning af en bygnings indlejrede kuldioxidindhold.

Dette giver arkitekter mulighed for at få deres projekt certificeret i bæredygtig bygningsdesign, såsom LEED eller BREEAM. 

Leopoldo Castiella, Head of Architectural Glass Global, på NSG Group, siger: “Navnet ‘Mirai’, som betyder fremtid på japansk, er valgt for at markere starten på næste generation af glasprodukter med mindre påvirkning af miljøet. Pilkington Mirai™ er et skridt i glasindustriens fortsatte arbejde med at udfase fossile brændstoffer til gavn for byggeriet i vores samfund. 

”Vores mission er at fortsætte med at udvikle banebrydende teknologi til fremstilling af glas med et lavt CO2-aftryk – styret af vores SBTi-certificerede mål for at opnå ”net-zero” og i tæt samarbejde med innovative industripartnere.” 

EPD’n for Pilkington Mirai™ er tilføjet til de 21 EPD’er, der allerede er tilgængelige for NSG Group-produkter såsom float, belagt, lamineret og hærdet glas og forskellige kombinationer af termoruder.  

Alle NSG Groups EPD’er er udarbejdet af bæredygtighedskonsulenten EuGeos of verficeret af en uafhængig tredjepart, Studio Fieschi & soci.

 

 

Vi værdsætter dit privatliv.

Vi anvender cookies på denne hjemmeside til analyser, marketing, sociale medier (valgfri) og indholdsmæssige (nødvendig) formål.

Ved at klikke ‘Accepter alle’ giver du samtykke til brugen af cookies til ikke-nødvendige funktioner og relaterede behandling af personoplysninger. Alternativt kan du afvise ikke-nødvendige cookies ved at klikke på ’Kun nødvendige’. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger ved at klikke på vores cookie politik.

Læs venligst vores cookie politik, for mere information.