Pilkington Suncool Optilam™ 65/59

Pressemeddelelse
04 Nov 2014
Pilkington Floatglas AB præsenterer et nyt solafskærmende glas til dobbeltfacader og konstruktioner i enkeltglas. Det nye solafskærmende glas Pilkington Suncool Optilam™ 65/59 er udviklet specielt for dobbelt facader og forbedrer bygningens energitekniske værdier i en dobbeltfacade.

Når en fritstående facadevæg monteres foran en bygning, kaldes det en ”dobbeltfacade”. På denne måde kan man for eksempel sikre at bygningen ikke varmes lige så meget op af solen og reducere belastningen fra vind (specielt vigtig i høje bygninger). Dette systemet består af to facader og reducerer desuden varmetabet om vinteren og forbedrer lyddæmpningen.

En gennemsigtig solafskærmning på dobbeltfacader

Den nye Pilkington Suncool Optilam™ 65/59 er udviklet specielt for dobbelt facader. Normalt benytter man ikke termoruder i den yderste væg i en dobbeltfacade. Det har derfor ikke hidtil været muligt at vælge en gennemsigtig solafskærmning i form af et effektivt solafskærmnings glas. Belægningssiden af Pilkington Suncool Optilam™ 65/59 lamineres mod en PVB-folie – en teknisk nyhed, som gør det muligt at bruge solafskærmende glas med belægninger på dobbeltfacader og øvrige konstruktioner i enkeltglas.

Ved at bruge det nye laminerede solafskærmende glas i den foranliggende facade kan man i betydelig grad forbedre bygningens energitekniske værdier. Hvis man i tillæg bruger det solafskærmende glas Pilkington Suncool 70/35 i en termorude i dobbeltfacadens bagvedliggende væg, opnår man en lystransmittans på 47% og en g-værdi på 27%. Hvis man i stedet bruger en energirude for at isolere rummet, får man en lystransmittans på 53% og en g-værdi på 37%.

- Glasset i Pilkington Suncool Optilam™ 65/59 er desuden optisk variabelt. Ved at ændre monteringsretningen får man en refleksion på 17% eller 8%. Vi tilbyder altså vore kunder et produkt med to optisk set adskilte løsninger, fortæller Pilkingtons tekniske salgschef Anett Karlsson.
- Ved at bruge det nye laminerede solafskærmende glas i den foranliggende konstruktion i en dobbeltfacade kan man i betydelig grad forbedre bygningens energitekniske værdier.