Glas med 50 % mindre klimaaftryk betyder en ny milepæl for bygninger med et lavere indlejret kuldioxidindhold

Glas med 50 % mindre klimaaftryk betyder en ny milepæl for bygninger med et lavere indlejret kuldioxidindhold

Pressemeddelelse
10 okt 2023

NSG Group introducerer en ny serie af glas med et 50 % lavere indhold af indlejret kuldioxid sammenlignet med standard floatglas*, der giver et glasprodukt med det laveste CO2-aftryk på markedet.

Pilkington Mirai™ kan tilbydes som et alternativ til almindeligt floatglas med samme ydeevne, kvalitet og udseende. Glasset er fremstillet ved at bruge en kombination af alternative brændstoffer, en høj andel af genbrugt knust glas og elektricitet fra grønne kilder.

Navnet Mirai, som betyder 'fremtid' på japansk, er valgt for at markere starten på næste generation af glasprodukter med mindre påvirkning af miljøet.

Kristian Chalmers, Global Strategic Commercial Manager hos NSG Group, siger: “Lanceringen af Pilkington Mirai™ er starten på en spændende rejse. Det nye sortiment bliver afgørende for at give arkitekter og projekterende de nødvendige løsninger til at reducere klimabelastningen i nye byggeprojekter.

"Vores mål er at tilbyde flere muligheder gennem yderligere samarbejder og teknologiske fremskridt på vores rejse mod CO2-neutralitet."

Pilkington Mirai™ fås i forskellige tykkelser, med og uden belægning. Glasset kan også lamineres.

Dette markedsledende glas kan kombineres med lavemissions- og solafskærmende belægninger og lamineres med almindelig eller lyddæmpende folie**. Dette gør det muligt for ejendomsejere, arkitekter og projekterende proaktivt at reducere niveauet af indlejret kuldioxid og samtidig sikre andre krav i bygningen.

Vi leverer miljøvaredeklarationer (EPD) for udvalgte glastyper, for at give arkitekter og projekterende viden om byggematerialers miljømæssige livscyklus.

Leopoldo Castiella, Head of Architectural Glass Global, hos NSG Group siger: "Den gradvise udfasning af fossile brændstoffer i fremstillingen af glas vil være kritisk, efterhånden som ejendomsudviklere og ejere mobiliserer for at nå kulstofreduktionsmålene for 2030 og 2050.

"Pilkington Mirai™ er et skridt i glasindustriens fortsatte arbejde med at udfase fossile brændstoffer til gavn for byggeriet i vores samfund. At halvere niveauet af indlejret kuldioxid i glas, uden at gå på kompromis med ydeevne eller æstetik, er en stor teknisk bedrift opnået gennem fantastisk samarbejde.

“Den nye serie af glas giver et enkelt, mere bæredygtigt alternativ, der gør det muligt for byggebranchen straks at forbedre klimaaftrykket i deres projekter. At udvikle løsninger som denne er central for NSG Groups mission om at ændre vores miljø og samtidig forbedre vores verden.”

Bæredygtighed i glasfremstilling

Virksomhedens ambition er at arbejde sammen om at bekæmpe klimaændringer, stræbe efter social lighed og at beskytte miljøet.

Sidste år gencertificerede SBTi (Science Based Targets-initiativet) NSG Groups nye og skærpede mål om at reducere sine emissioner med 30 % inden 2030 sammenlignet med 2018-niveauerne.

NSG Group har fortsat som mål at opnå kuldioxidneutralitet i 2050. Vi arbejder proaktivt på at påvirke miljøet positivt, for eksempel gennem vores test med alternative brændstoffer til glasfremstilling (som vi var de første i verden med). Dette førte til udviklingen af Pilkington Mirai™.

Der er taget yderligere initiativer for at sætte fokus på en bæredygtig forsyningskæde gennem introduktionen af et nyt 'Supply Chain Charter', som skitserer otte fokusområder for miljømæssig og social beskyttelse, som leverandører skal kunne demonstrere, at de opfylder. NSG Group er også blevet medlem af SPP (Sustainable Procurement Pledge) League of Champions, som har til formål at koordinere og styrke indkøbschefers arbejde for at nå 'Sustainable Development Goals' (SDG'erne) 2030.

 

* Sammenlignet med virksomhedens standard 4 mm Pilkington Optifloat™ Clear (europæisk basislinje). EPD er under udvikling.

** For eksempel, Pilkington Mirai Suncool™, Pilkington Mirai Optitherm™, Pilkington Mirai Optilam™ eller Pilkington Mirai Optiphon™.

Vi værdsætter dit privatliv.

Vi anvender cookies på denne hjemmeside til analyser, marketing, sociale medier (valgfri) og indholdsmæssige (nødvendig) formål.

Ved at klikke ‘Accepter alle’ giver du samtykke til brugen af cookies til ikke-nødvendige funktioner og relaterede behandling af personoplysninger. Alternativt kan du afvise ikke-nødvendige cookies ved at klikke på ’Kun nødvendige’. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger ved at klikke på vores cookie politik.

Læs venligst vores cookie politik, for mere information.