Sådan fungerer det
Lavemissionsglas reducerer bygningens varmetab ved at:
- Reflektere den energi, der udsendes fra varmekilder og overflader, tilbage i rummet (langbølget stråling)
- Tillade høj transmission af solstråling (kortbølget stråling) gennem glasset for at udnytte passivt solvarmetilskud.
Om vinteren kan lavemissionsglas reducere varmetabet og samtidig tillade et højt niveau af værdifuldt, gratis solvarmetilskud til opvarmning af bygningen uden mærkbart tab af naturligt dagslys.
Om sommeren kan det dog blive ubehageligt varmt. For at maksimere energieffektiviteten året rundt kombinerer den ideelle glasløsning ofte solafskærmning og varmeisolering.
Varmeisolering
Varmetab måles normalt ved den termiske transmissionskoefficient eller U-værdien, der typisk angives i W/m²K. Kort fortalt betyder en lavere U-værdi bedre varmeisolering, men mængden af gratis varmeenergi fra solen – solvarmetilskuddet eller g-værdien – kan også have stor betydning.
Vores sortiment
Løsninger til ethvert behov for energieffektivitet:
- fra on-line lavemissionsglas som Pilkington Energy Advantage™, Pilkington K Glass™ og det revolutionerende vakuumglas Pilkington Spacia™,
- til off-line-løsninger med ekstremt lave Ug -værdier i Pilkington Optitherm™-sortimentet,
- og endelig til Pilkington Suncool™, Pilkington Solar-E™ og Pilkington Eclipse Advantage™, som forener lavemissions- og solafskærmende egenskaber i ét og samme produkt.
Den ideelle glasløsning skaber ofte balance mellem solafskærmning og lavemissionsegenskaber i en termorude:
- ved at anvende et enkelt glas, der yder både solafskærmning og lavemission på det samme glaslag i en termorude,
- ved at kombinere et solafskærmende glas med et separat lavemissionsglas i en termorude.