Pilkington EverGreen™
Pilkington EverGreen™ sætter en ny standard for kvalitet, æstetik og ydeevne for grønt gennemfarvet glas. Dette produkt tilbyder solafskærmende egenskaber og høj selektivitet i en grøn nuance.
Pilkington EverGreen™ har en høj lystransmission sammenlignet med andre gennemfarvede floatglas, samtidig med at det fungerer som solafskærmning, hvilket resulterer i et højselektivt glas.
Produktets solafskærmende egenskaber og farveintensitet varierer med glastykkelsen, så det er muligt at vælge glas med egenskaber, der passer til et specifikt anvendelsesområde.
Fordele
- Forbedrede solafskærmende egenskaber sammenlignet med traditionelt gennemfarvet floatglas, hvilket begrænser varmeindfaldet i bygningen og dermed reducerer behovet for køling.
- Solafskærmende egenskaber og farveintensitet varierer med glastykkelsen.
- En forfriskende, blød grøn farve, der giver et skarpt og klart udsyn.
- Høj lystransmission sammenlignet med andre gennemfarvede glastyper, hvilket reducerer behovet for kunstig belysning.
- Lav indvendig og udvendig refleksion.
- Lav UV-transmission.
- Giver yderligere varmeisolering, når det kombineres med et energiglas i en termorude.
- Kan lamineres, hærdes, bøjes og emaljeres ved hjælp af standardteknikker.
- Kan anvendes som enkeltglas eller indbygges i termoruder.
- Pilkington EverGreen™ fås i en tykkelse på 6 mm.
Anvendelsesområder
Pilkington EverGreen™ er ideelt til både varme og kolde klimaer. Produktet absorberer en stor del af solens varme og UV-stråling, samtidig med at det lader en betydelig mængde dagslys slippe igennem.
Hvor der stilles krav om sikkerhedsglas, kan det leveres som hærdet eller lamineret glas. Det er ideelt til alle anvendelsesområder, uanset om det gælder erhvervs- eller boligbyggeri, hvor der er behov for et ubelagt solafskærmende glas i en forfriskende, blød grøn farve.
For at opnå yderligere varmeisolering skal produktet kombineres med et energiglas i en termorude.