Sådan fungerer det
Den unikke, dobbeltvirkende selvrengørende belægning er placeret på den udvendige glasrude.
Den har fotokatalytiske og hydrofile egenskaber og fungerer i to trin:
Trin 1: Den første fase af rengøringsprocessen er "fotokatalytisk". I dette trin reagerer belægningen med dagslys for at nedbryde organisk snavs.
Trin 2: Den anden fase er "hydrofil". Når det regner, spreder vandet sig jævnt over glassets overflade i stedet for at danne dråber. Det danner en tynd hinde, som hjælper med at skylle det løsnede snavs væk, og glasset tørrer hurtigt uden at efterlade striber.
I længere tørkeperioder kan glasset rengøres blot ved at spule det med rent vand.
Hvis tanken om at bruge uendeligt mange timer på vinduespudsning afholder dig fra at bygge en ny udestue eller installere ovenlysvinduer, er selvrengørende glas lige præcis det, du har brug for.
Se denne demonstrationsvideo for at få en bedre forståelse af, hvordan selvrengørende glas udnytter naturens kræfter til at holde dit glas renere.
Vores sortiment
Pilkington Activ™-sortimentet omfatter en lang række produkter med selvrengørende og andre egenskaber.
Pilkington Activ™ Blue og Pilkington Activ™ Bronze kombinerer selvrengørende glas og moderat solafskærmning i et attraktivt blåt eller bronzefarvet glas, hvilket bidrager til at holde indendørstemperaturen nede.
Pilkington Activ SunShade™ Neutral og Pilkington Activ SunShade™ Blue giver forbedret solafskærmning takket være en Pilkington SunShade™-belægning på den inderste glasrude.
Pilkington Activ Suncool™ kombinerer fremragende solafskærmning med en række optiske egenskaber, som giver forskellige niveauer af lystransmission, solenergitransmission og alternative farver for at opnå den ultimative designfrihed.
Pilkington Activ Optitherm™ giver forbedret varmeisolering.
Det lyddæmpende og laminerede sikkerhedsglas Pilkington Activ Optiphon™ giver fremragende akustiske egenskaber og personsikkerhed.
Det laminerede sikkerhedsglas Pilkington Activ Optilam™ kan give slagfasthed eller øget sikring.
Ud over de ovennævnte kombinationer er andre konfigurationer mulige (f.eks. Pilkington Activ Suncool Optilam™).
Fordele
Pilkington Activ™-sortimentet består af en bred vifte af produkter, der hver især byder på unikke og fælles fordele.
Takket være den nyeste teknologi reducerer Pilkington Activ™ i høj grad den vedligeholdelse, der normalt er forbundet med glas.
Spar tid og penge: Den tid og energi, det kræver at holde vinduerne pæne, har fået mange boligejere til at skifte til selvrengørende glas. Uanset om du betaler en vinduespudser, eller du selv bruger timevis på at pudse vinduerne, kan du spare store mængder tid, energi og penge.
Nem rengøring af glas: Det eneste, der kræves for at selvrengørende glas fungerer optimalt, er naturens egne kræfter i form af sollys og regn (eller en haveslange i tørkeperioder). Udover at give dig renere glas er Pilkington Activ™ et bedre valg for miljøet, da det helt overflødiggør brugen af rengøringsmidler.
Sikkerhed: Ifølge undersøgelser er vinduespudsning den huslige pligt, som boligejere afskyr mest. Udover at være tidskrævende kan det også være en temmelig farlig manøvre at balancere på en ustabil stige med en spand sæbevand i den ene hånd og en klud i den anden. Behovet for at komme til vinduerne udefra minimeres betydeligt, når der anvendes glas, der kræver minimal vedligeholdelse, såsom produkterne i Pilkington Activ™-sortimentet.
Bæredygtighed
Den specielle Pilkington Activ™-overflade er fotokatalytisk aktiv, når den udsættes for lys. Det er velkendt, at fotokatalytisk aktive overflader ikke kun kan anvendes på glas, men også på andre byggematerialer såsom tagsten. De bidrager til at rense luften og har blandt andet en målbar effekt på nedbrydningen af kvælstofoxider.
På denne måde yder Pilkington Activ™ på en meget konkret måde også et aktivt bidrag til at bekæmpe luftforurening og nedbryde kvælstofoxider.
Teknisk information
Følgende dokument indeholder rutediagrammer, som er udarbejdet for at give dig opdateret information om de tekniske aspekter ved Pilkington Activ™. Det indeholder en liste over tætningslister, der har bestået NSG Groups kompatibilitetstests og er godkendt til brug sammen med Pilkington Activ™-glas.
Klik her for detaljer om fugemasser og kompatible materialer
Pilkington Activ™ belægningsdetektor
Pilkington Activ™ belægningsdetektorer til glas kan nu købes direkte hos leverandøren, Norcott Instrumentation Limited.