Tilbage til Pilkington antikondensglas

Udvendig kondens

Vi modtager fra tid til anden henvendelser om forekomsten af udvendig kondens på glas. Dette er et naturligt fænomen, der forekommer hyppigere, jo mere velisolerede dine vinduer er, og det udgør ikke en fejl ved glasset eller vinduet.

Fugt fra luften kondenserer på en kold overflade, hvis temperatur er under det såkaldte dugpunkt. Dugpunktet varierer afhængigt af luftens temperatur og mængden af fugt, den indeholder. Særligt om foråret og efteråret kan glastemperaturen falde til et lavt niveau i løbet af natten, mens dugpunktet kan være forholdsvis højt på disse årstider. Under disse forhold kan glastemperaturen komme under dugpunktet, hvorved fugten kan kondensere på overfladen.

For at spare energi, opretholde et behageligt indeklima og opfylde bygningsreglementets krav er de vinduer, vi i dag monterer i vores boliger, langt mere varmeisolerende end tidligere. Ved enkeltglas og ældre typer termoruder gik en stor del af varmen tabt til omgivelserne gennem glasset. Med moderne lavemissionsglas holdes en større del af varmen inde, og det udvendige glas opvarmes ikke i samme grad.

Jo mere varmeisolerende glasset er, desto lavere vil temperaturen på det udvendige glas sandsynligvis være, og desto større er risikoen for kondens på den udvendige overflade. I nordeuropæiske lande, hvor graden af varmeisolering er højere end i f.eks. Storbritannien, er dette fænomen almindeligt kendt og accepteret.

Udvendig kondens forts.

Der er ikke meget, man kan gøre for at undgå risikoen for udvendig kondens. I mange tilfælde varer kondensen ikke længe. Lidt varme fra solen opvarmer det udvendige glas tilstrækkeligt til at fordampe fugten, og en let brise eller vind vil også hjælpe.

De, der har installeret Pilkington Activ™ selvrengørende glas, vil måske også bemærke, at de oplever det sjældnere. Pilkington Activ™ er lige så udsat for kondens som ethvert andet glas, men produktets egenskaber gør, at vandet ikke danner dråber på glassets overflade. Derfor oplever man typisk ikke effekten i samme grad.

Man vil måske bemærke, at det ikke er alle ruder, der påvirkes af kondens tidligt om morgenen, selv i det samme vindue. Små forskelle i orientering og placeringen af genstande uden for vinduet kan ændre glassets overfladetemperatur i en sådan grad, at én rude påvirkes, mens en anden ikke gør. Enhver genstand, såsom et udhæng eller et træ, der skærmer vinduet mod en klar nattehimmel, vil også reducere effekten.

Fordelen er bevidstheden om, at vinduerne holder på varmen, præcis som de er designet til. Det beviser, at der er tale om et fremragende og varmeisolerende glasprodukt.

Pilkington antikondensglas udgør en løsning, som forebygger dannelsen af udvendig kondens og forbedrer udsynet gennem vinduerne. Det anvendes på det udvendige glas i termoruder. Det udgør et ekstra lavemissionsglas, der er designet til at forsinke dannelsen af udvendig kondens og dermed forbedre udsynet gennem vinduet.