Håndtering og produktion - Produktbeskrivelse

    Produktbeskrivelse
    Pilkington Activ™ er et slidstærkt, belagt, neutralt farvet, selvrengørende glas, der kræver mindre hyppig rengøring og giver en klarere gennemsigtighed i og efter regnvejr sammenlignet med almindeligt floatglas. Det har god beskyttelse og holdbarhed mod ridsning og kan i de fleste tilfælde behandles på samme måde som almindeligt floatglas.

    Under normale forhold nedbryder den enestående belægning organiske forurenende stoffer på overfladen og øger vandafvisningen på den belagte overflade. Det betyder, at snavs let skylles af overfladen, og det burde mindske behovet for manuel rengøring betydeligt.

    Pilkington Activ™ kan være et-lagsruder eller anvendes i termoruder med den selvrengørende overflade placeret på overflade nr. 1 på udvendig side af bygningen.

    Det bør bemærkes, at Pilkington Activ™ er et produkt af høj værdi, og det er derfor vigtigt, at det håndteres og behandles i overensstemmelse med de bedste metoder. Det skal bruges i overensstemmelse med Pilkington’s anbefalinger for at opnå maksimalt udbytte af dets enestående selvrengørende egenskaber.

    Pilkington Activ™ er klassificeret som Klasse A-belagt glas i overensstemmelse med EN 1096.

    Levering og opbevaring
    Pilkington Activ™ leveres generelt på stativer pakkevis og på en måde , der svarer til leveringsmåden for klart glas med en tilsvarende tykkelse og størrelse. Pilkington Activ™ kan leveres med belægningen vendt udad eller indad.

    Ligesom ved andre Pilkington-produkter er glasset og belagte overflader beskyttet med et mellemlagsmateriale, der forhindrer fugtpletter og friktion mellem de enkelte lag. Produktet er dog et belagt glas og det bør sikres at overfladen ikke beskadiges ved aflæsning og under opbevaring.

    Efter levering skal glasset opbevares tørt, stilles lodret og understøttes efter normal praksis.

    Belægningsdetektor
    Pilkington Activ™ kan registreres ved at anvende en håndholdt detektor på den belagte overflade. Denne enhed kan skaffes via den lokale Pilkington-kontakt.

    Håndtering
    Belægningen er hård og beskadiges ikke let, så der kræves ingen særlige forholdsregler under aflæsning. Der kan anvendes sugekopper på den belagte overflade, men de skal være rene, tørre og i god stand (fri for silikone), og de må ikke glide på overfladen.

    Når glasset håndteres manuelt, skal der anvendes rene bomulds- eller stofhandsker. Hvis glasset skal have en form for mærkning, skal den påføres den ikke-belagte overflade. Den belagte overflade må ikke påføres selvklæbende mærkater eller skrives på med oliekridt, da efterfølgende fjernelse kan være vanskelig.

    Kantslibning
    Pilkington Activ™-belægningen findes altid på overflade nr. 1, og der kræves ingen kantslibning.

    Forhandling/videredistribution
    Når Pilkington Activ™ pakkes til transport, og belægningen er utildækket, skal der bruges et fint, jævnt lag af mellemlagspulver eller standardmellemlag (kork).

    Ved fastgørelse på paller eller transitrammer, skal det sikres, at stropperne eller andre fastgørelsesmidler ikke kommer i direkte kontakt med den belagte overflade.

    Tilskæring
    Glasset skal tilskæres med den belagte overflade vendt opad. Derved undgås beskadigelse af belægningen, der kan opstå som følge af glaspartikler på skærebordet. Vær forsigtig med at placere vinkler, metalmålebånd, skærebjælker eller skærestokke på denne overflade, da der kan opstå beskadigelser.

    Operatørerne bør anvende handsker og forklæder for at beskytte den belagte overflade mod kontakt med bæltespænder eller metalnitter, og der skal udvises varsomhed i forbindelse med urremme og andre former for smykker.

    Handskerne skal være rene og skal kontrolleres for at sikre, at de ikke efterlader mærker på den belagte overflade.

    Ved automatisk tilskæring af glasset vil indstillingerne for tryk af skærehjul og afbrækning skulle svare til dem, der bruges i forbindelse med floatglas. Hvis der anvendes et skæremiddel, skal det være af den hurtigtfordampende type. Hjulets levetid kan dog forkortes, selv med håndtilskæring, men der kræves ingen ændring af hjultype.

    Da glasset normalt behandles med belægningsoverfladen vendt opad, skal der udvises ekstra opmærksomhed i forbindelse med de dele af behandlingen, der indebærer kontakt med den øverste overflade (f.eks. med metoden til styring af skæresporet), for at sikre, at belægningen ikke får mærker. Håndskæring af glasset på belægningssiden kan forekomme anderledes end håndskæring af floatglas.

    Rengøring
    Pilkington Activ™ er en hård og modstandsdygtig belægning, der er påført overfladen i forbindelse med floatglas-fremstilling, men, som det gælder for alle belagte glas, skal man passe på ikke at beskadige belægningen ved rengøring. Det er vigtigt at sikre, at metal, f.eks. på rengørings udstyr, ikke kommer i kontakt med den belagte overflade. Der gives følgende anbefalinger for maskinvask, manuel vask og pletrengøring af Pilkington Activ™.

    Maskinvask
    Der er ingen problemer med maskinvask af Pilkington Activ™, såfremt du følger vaskemaskineproducentens anbefalede indstillinger til en given glastykkelse.

    Dette omfatter en tilstrækkelig vandtilførsel gennem alle dyser, brug af anbefalede vandtemperaturer, børster i god stand, som indstilles til den korrekte højde, og som ikke roterer, når glasset er stationært, samt rene ventilationsblade og luftfiltre.

    De bedste resultater opnås, ved at Pilkington Activ™-overfladen transporteres gennem vaskemaskinen med belægningen vendt væk fra glasstøtterullerne. Derved minimeres kontakt med belægningen, der kan nødvendiggøre yderligere pletrengøring.

    Det bedste resultat opnås ved at bruge vaskemaskineproducentens anbefalede rengøringsmiddel. Den sidste skylning skal foretages med rent afioniseret vand (konduktivitet: < 30µS/cm) opvarmet til mindst 40°C.

    Brug aldrig rengøringsmidler med slibeeffekt, flussyre, fluorforbindelser eller stærke alkaliske stoffer på belægningsoverfladen.

    Manuel vask/pletrengøring
    Pilkington Activ™ kan rengøres og vedligeholdes manuelt. Der anbefales dog en blanding af et mildt, ikke-slibende vaskemiddel (dvs. et middel, der ikke indeholder faste stoffer i opløsningen) og vand.

    Rengøringsmidler med slibeeffekt må ikke anvendes.
    Vask/rengør belægningen ved at påføre vaskemidlet på glasset med en ren, blød klud eller en ren, blød svamp, og skyl grundigt med rent vand. Aftør glasset med en blød, fnugfri klud. Kontroller , at ingen slibende partikler sætter sig fast mellem glasset og tørreredskabet, da belægningen kan beskadiges.

    Almindelige vinduesrengøringsmidler, der er ammoniak- eller alkoholbaserede kan anvendes til pletrengøring. Brug ikke ståluld eller barberblade på Pilkington Activ™-overfladen.
    Laminering

    Pilkington Activ™ er velegnet til laminering i enten PVB-autoklave eller som støbelaminat. I begge tilfælde skal det lamineres med belægningen vendt udad, væk fra mellemlaget, for at den selvrengørende egenskab bevares.

    Lamineringsprocesser beskadiger normalt ikke Pilkington Activ™-belægningen. Undgå dog overskydende mellemlagsmateriale i forbindelse med belægningsoverfladen, da dette kan være svært at fjerne helt (se Rengøring).

    Hærdning
    Pilkington Activ™ kan ligesom floatglas varmeforstærkes eller fuldhærdes, når det er blevet tilskåret og slebet. Inden disse processer udføres, skal belægningen dog vaskes og tørres.

    Når du håndterer glasset, skal du bruge rene bomulds- eller stofhandsker for at undgå at tilsmudse belægningsoverfladen med hånd- eller stofhandsker fingeraftryk, der brændes ind i overfladen under disse processer. Belægningsoverfladen skal være synligt ren, før den indføres i hærdeovnen.

    Belægningen skal normalt vende opad i ovnen for at minimere risikoen for belægningsbeskadigelse. Det er dog muligt at behandle glasset med belægningen vendt nedad, hvis ovnens ruller er rene, og glasset ikke glider eller skrider, når det transporteres gennem processen. Denne retning skal anvendes, når der skal bruges hærdet glas, der har et silketryk på glasoverfladen.

    Belægningen må dog ikke placeres på "møbelhjul". Skurende drejehjul på belægningen efterlader mærker, der kan være svære at fjerne.

    Kontroller, at Pilkington Activ™ ikke overophedes under hærdeprocessen, da dette kan beskadige belægningen og ødelægge den selvrengørende egenskab. Overophedning kendetegnes normalt ved overdrevet vridning af glasset. Dette problem kan løse ved at bruge en lavere glastemperatur under processen.

    De parametre for hærdning, som anvendes til behandling af Pilkington Activ™, svarer til de indstillinger, der bruges til Pilkington Optifloat™ af en tilsvarende tykkelse.

    Termoruder
    Floatglasoverfladen på Pilkington Activ™ er kompatibel med en række forseglinger, herunder Hotmelt Butyl, Polysulfider, Polyurethaner og 2 komponent silikone. Hvis der spildes forsegling på belægningsoverfladen, skal du bruge en blød klud vædet med denatureret sprit eller acetone til at fjerne forseglingen, mens den stadig er våd (alle sundheds- og sikkerhedskrav til brug af disse kemikalier skal følges). Hvis forseglingen tørrer ind, anbefales den samme metode til at fjerne den, men det er sværere at fjerne den.

    Der må under ingen omstændigheder anvendes barberblade, ståluld eller slibemidler.
    Ved samling af termoruden skal der sørges for, at den belagte overflade ikke kommer i kontakt med metal. Når termoruden er fremstillet, skal der sørges for, at den belagte overflade beskyttes mod mekanisk beskadigelse, f.eks. ridsning.