Om glasset
En revolution inden for glas. Selvrengørende glas er blevet beskrevet som en umulig drøm. Efter gennemgribende undersøgelser og et efterfølgende udviklingsprogram fra Pilkington, som står bag den universelt anvendte floatglas-proces, og som er verdens førende glasproducent, kan dette dog nu lade sig gøre med det nye produkt Pilkington Activ.™ Med den avancerede dobbeltvirkning bruges naturens kræfter til at holde glasset frit fra organisk snavs. Derved får du ikke blot den praktiske fordel ved mindre rengøring, men samtidig også renere og pænere vinduer. Denne brochure har til formål at besvare alle dine spørgsmål om Pilkington Activ™ og om, hvordan produktet virker.
Hvad er selvrengørende glas?
Pilkington Activ™ er en almindelig glastype med en specialbelægning udenpå, som har den avancerede dobbeltvirkning. Når glasset udsættes for dagslys, reagerer belægningen på følgende to måder: Først nedbrydes organisk snavs, og derefter "flyder" regnvandet ned ad glasset, så de løse partikler af snavs vaskes væk.
Ændrer specialbelægningen glasset?
Fra visse vinkler har det en smule øget spejleffekt sammenlignet med almindeligt glas, med et svagt blåligt skær. Ellers fremstår glasset ligesom andre glas.
Kan det gnides eller gnubbes af?
Belægningen er integreret i glassets overflade, så den kun kan påvirkes, hvis selve glassets overflade beskadiges, f.eks. af skarpe genstande, slibemidler eller ståluld. Vores test har vist, at belægningen ikke falder af eller bliver misfarvet.
Hvor lang holdbarhed har belægningen?
Test har vist, at belægningen holder lige så længe som selve glasset.
Er den miljøvenlig?
Ja. Belægningen indeholder uskadelige kemiske opløsninger, der allerede findes i hjemmet i produkter som tandpasta og maling. Da der kun kræves små mængder af rengøringsmidler, er Pilkington Activ™ mere miljøvenligt end almindeligt glas.

Guldmedalje for fornyelse. Batimat-udstillingen, Paris 2001.