En kort præsentation af Pilkington

Pilkington blev grundlagt i England i 1826 og er en del af NSG Group.

Det var Pilkington som i halvtredserne opfandt og udviklede floatglasprocessen, som revolutionerede fremstillingen af planglas og forbedrede produktkvaliteten meget betydeligt.

Efter fusionen med NSG Group i 2006 blev vi en af verdens største producenter af plan- og sikkerhedsglas til bygge- og bilindustrien med 49 hel- eller delejede floatglasværker. Virksomheden er repræsenteret i over 130 lande og har produktion i 29 af dem. Gruppen omsætter for ca. 4.7 milliarder Euro og har ca. 28.500 ansatte.

Pilkington investerer mange millioner kroner i forskning, udvikling og kvalitetssikring for fortsat at kunne lede udviklingen af planglasprodukter.

I byggeindustrien fokuserer vi på, at udvikle og forædle produkter som gør vor tilværelse mere komfortabel og sikker, og bidrager til en bedre totaløkonomi. Den seneste innovation er Pilkington Activ™ – det selvrengørende glas.

Glas er et miljøvenligt byggemateriale, som giver god ressourcehusholdning, og desuden tager vi i produktionen ansvar for og hensyn til både globalt og lokalt miljø. Vore anstrengelser er blevet belønnet med flere miljøpriser.

 

Pilkington Bygnings Glas Danmark

Vores salgsafdelinger findes i Skive.

I Skive produceres desuden termoruder.

 

Pilkington AGR Danmark A/S - Autoglas

Vores salgsafdelinger findes i Glostrup, Kolding og Århus.

Vi har lager af autoglas i Aalborg, Holstebro, Århus, Esbjerg, Kolding, Nykøbing F og på hovedkontoret i Glostrup.

Du kan træffe os på 70 20 10 77 eller info@pilkington.dk

 

Pilkington i Norden

Vi producerer floatglas i Sverige.

I alle fire lande findes der uddannet personale,som hjælper med at løse komplicerede glasspørgsmål inden for de områder som behandles i GLASFAKTA.