Pilkington Activ™ rengør Europa

Pressemeddelelse
04 Jul 2017
Pilkington Activ™, verdens første selvrengørende glas, er blevet certificeret og opfylder officielt den nye europæiske standard for selvrengørende glas.

EN 1096-5 tester og klassificerer selvrengørende egenskaber for belagt glas. Dette er den eneste uafhængige bedømmelse, som kan dokumentere egenskaber hos produkter, som anvender sig af hydrofile og fotokatalytiske egenskaber, for at forbedre glassets renhed.

Pilkington Activ™, som i år fejrer sit 15-årsjubilæum, anvender en mikroskopisk tynd belægning med dobbeltvirkende effekt. Først bliver belægningen aktiveret af dagslys hvilket nedbryder organisk materiale, som ses som urenheder på glasset. Dernæst sørger regnvand, som rammer glassets overflade, for at disse urenheder løsner sig og skylles væk. 

Testen fra Fraunhofer Institute (IST) i Tyskland bekræfter at Pilkington Activ™ har disse egenskaber. Tidligere har glasset også opnået klasse A, den højeste klassificering for belægningens holdbarhed i overensstemmelse med EN-1096-2. Denne standard tester blandt andet slitage på belægninger under naturlige vejrforhold.

Salgschef for Pilkington Floatglas AB, Håkan Idoffsson siger: ”Vi mærker en øget efterspørgsel efter selvrengørende glas både i kommercielle bygninger og i boliger.”

Forenkling og forbedring af hverdagen er blevet en trend i vores moderne liv. Som pionerer indenfor selvrengørende glas bliver det vigtigt at fortsætte med at investere i, og udvikle vort produktsortiment, for at være bedst i klassen. 

Den nye standard giver tryghed for husejerne, som nu kan forsikre sig om at de har anskaffet et produkt som overholder væsentlige kriterier. Den kommer også til at gøre det muligt for alle at skelne mellem produkter med en officiel dokumenteret selvrengørende effekt og produkter uden. 

Pilkington Activ™ bidrager til at vinduesvask bliver både billigere og mindre tidskrævende, og giver os naturligt bedre og renere vinduer. Ikke mindst er det en dokumentation som forstærker os i vore anstrengelser på opfyldelse af krav til kvalitet, pålidelighed og en holdbar virksomhed.