Indtast postnummer eller bynavn for at finde din lokale reparatør

Designmuligheder

Forståelse for såvel de miljømæssige forhold, hvorunder bilruder skal fungere, og bildesignernes og forbrugernes behov er væsentlig for udviklingen og indførelsen af nye og innovative produkter. Pilkington Automotive har over en lang årrække fået stor erfaring i at forstå disse faktorer.

Solenergi er en af de væsentligste miljømæssige faktorer, der har betydning for et køretøj. Varmeophobning i passagerkabinen har, udover indvirkningen på passagerkomforten, en indirekte og negativ effekt på benzinforbruget. I takt med højere temperaturer i kabinen skal klimaanlægget arbejde mere for at opretholde det ønskede komfortniveau.

Pilkington Automotive har udviklet en softwaresimuleringsmodel, der kan forudsige solenergiens indvirkning på såvel køretøjets systemer og passagerkomforten. Modellen, der blev udviklet i 1995, er løbende blevet opdateret for at sikre, at den er tidssvarende. Der er blevet udviklet en lang række scenarier, der har resulteret i værdifulde informationer, særligt for forståelsen af, hvilke rudeprodukter der er de bedste til det enkelte køretøjsdesign.

Pilkington Automotive har udviklet en termisk model med det specifikke formål at hjælpe vores kunder med at forstå fordelene ved de forskellige solafskærmende produkter.

Den termiske model tager højde for følgende parametre og forudsiger indvirkningen på varmemængden inde i køretøjet:
køretøjets størrelse
brug af køretøjet (bykørsel/ ikke-bykørsel)
* klimaanlæggets styrke

Hvert parameter kan ændres, så det enten repræsenterer et 'typisk' køretøj eller tilpasses præcist til et specifikt køretøj. Herefter kommer modellen med data, der forudsiger den tid, det tager at opnå en vis grænseværdi i komfortniveauet. Hvis du vil vide mere om den termiske model, kan du kontakte os på :  pilkauto@nsg.com

Forbedringer i køretøjets hårdførhed over for støjvibrationer har været en væsentlig drivkraft i bilbranchen og kundepræference i de senere år. Hvad enten der er tale om overførsel af lav- eller højfrekvenslyde gennem glasset, er det vigtigt at anerkende de fordele, der er ved at forbedre hårdførhed over for støjvibrationer i nye rudeprodukter.

Ruderne i et køretøj kan have betydelig indvirkning på den mængde støj, der opfattes af passagererne, uanset om der er tale om lav- eller højfrekvensstøj. Pilkington Automotive er ved at udvikle design- og testmetoder for at kunne simulere den virkning, forskellige glaskonstruktionskriterier har på støjniveauet inde i køretøjet. Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte os på: - pilkauto@nsg.com